Hjemmebudget

Sådan finder du ud af om du har ret til boligstøtte

Søren Rohde Søren Rohde · 3. oktober 2026 · 9 min læsning

Annonce – sponsoreret indhold.

Spørgsmålet om, hvorvidt du har ret til boligstøtte, dukker ofte op i helt konkrete hverdagssituationer: Du har lige skrevet under på din første lejekontrakt, din arbejdstid er blevet reduceret, eller du er gået på pension og mærker pludselig, at huslejen fylder mere i budgettet end før. Boligstøtte er et skattefrit tilskud, der kan lette presset på din økonomi markant — men mange danskere går glip af støtten, simpelthen fordi de ikke ved, at de kvalificerer sig. Reglerne kan virke uoverskuelige, og de officielle hjemmesider kræver ofte, at du graver dig gennem lange vejledninger. Denne guide giver dig et klart overblik over, hvem der kan søge, hvad der afgør beløbet, og hvordan du hurtigt kan finde ud af, om du har penge til gode.

Det vigtigste:

  • Boligstøtte kan søges af lejere og visse andelshavere — aldrig ejere af hus eller ejerlejlighed
  • Beløbet afhænger af fire faktorer: husleje, husstandsindkomst, boligens størrelse og antal beboere
  • Du kan få et hurtigt estimat med en gratis beregner, før du søger officielt hos Udbetaling Danmark
  • Husk at opdatere din ansøgning ved flytning, indkomstændring eller ændret husstand

Hvem kan søge boligstøtte i 2026?

Boligstøtte er ikke én ordning, men to: boligsikring og boligydelse. Forskellen handler om din alder og livssituation. Boligsikring er til dig, der er under folkepensionsalderen, mens boligydelse er til folkepensionister og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de gamle regler (før 2003). Begge ordninger administreres af Udbetaling Danmark.

For at kunne søge skal du opfylde nogle grundlæggende krav:

  • Du skal bo til leje — det gælder almene boliger, private lejeboliger og de fleste former for ældreboliger
  • Andelshavere kan i visse tilfælde også søge, typisk hvis boligen er opført med offentlig støtte
  • Du skal være registreret på adressen i CPR-registret
  • Ejere af hus eller ejerlejlighed kan ikke få boligstøtte

Et almindeligt misforstået punkt er, at boligstøtte kun er for kontanthjælpsmodtagere eller arbejdsløse. Det er forkert. Også fuldtidsansatte med almindelig indkomst kan have ret til støtte, særligt hvis huslejen er høj i forhold til indkomsten, eller hvis der er børn i husstanden. På minetilskud.dk kan du bruge en gratis beregner baseret på 2026-satserne til at få et hurtigt og uforpligtende estimat af, hvad du eventuelt kan få udbetalt — helt uden login eller at dine oplysninger gemmes.

De fire faktorer der afgør dit beløb

Close-up overhead shot of hands holding a rental lease agree

Udbetaling Danmark bruger en formel, der tager højde for flere variable. Det lyder teknisk, men i praksis handler det om fire ting, du selv kan vurdere:

1. Din månedlige husleje

Jo højere husleje, jo mere kan du potentielt få i støtte — men der er et loft. Huslejen indgår i beregningen op til et bestemt maksimum, og der kan fratrækkes udgifter til el og varme, hvis de er inkluderet i huslejen. Det er den rene husleje, der tæller, ikke varme og forbrug.

2. Husstandens samlede indkomst

Her medregnes indkomsten for alle voksne, der bor i boligen. Det er den forventede årsindkomst, der bruges — altså hvad du og eventuelle samboende forventer at tjene i indeværende år. Børns indkomst tæller ikke med på samme måde, men SU og lærlingeløn kan have betydning, hvis der bor unge over 18 i hjemmet.

3. Boligens størrelse i kvadratmeter

Der er grænser for, hvor stor en bolig der kan indgå i beregningen. Bor du alene i en meget stor lejlighed, vil kun en del af kvadratmeterne tælle med. Det skal sikre, at støtten går til boligens nødvendige del, ikke til ekstra plads.

4. Antal personer i husstanden

Flere beboere — især børn — giver typisk ret til højere støtte. Børn under 18 år tæller med i husstanden og kan øge det maksimale beløb, du kan få udbetalt.

Sammenhængen mellem disse fire faktorer er ikke lineær. To husstande med samme husleje kan få vidt forskellige beløb, hvis indkomst og familieforhold adskiller sig. Derfor er det svært at give et præcist tal uden at kende din konkrete situation.

Typiske situationer hvor boligstøtte kan hjælpe

For at gøre det mere håndgribeligt, her er tre scenarier, hvor mange opdager, at de faktisk har ret til støtte:

Første egen lejlighed

Du har lige fået din første lejebolig og har en startløn eller er under uddannelse. Huslejen virker overkommelig på papiret, men med studiegæld, transport og daglige udgifter kan det knibe. Mange unge ved ikke, at de kan søge boligsikring, selvom de får SU eller har et deltidsjob. Særligt i de større byer, hvor huslejerne er høje, kan selv et mindre beløb i støtte gøre en forskel.

Nedsat arbejdstid eller jobskifte

Du går fra fuld tid til deltid, bliver fyret eller skifter til et lavere lønnet job. Din husleje er den samme, men din indkomst er faldet. Det er præcis den situation, boligstøtten er designet til at hjælpe med. Mange venter for længe med at søge, fordi de tror, situationen er midlertidig — men støtten kan søges og stoppes fleksibelt.

Overgang til pension

Som ny folkepensionist falder din indkomst ofte markant, mens dine faste udgifter forbliver de samme. Boligydelse er typisk højere end boligsikring og har lempeligere krav. Mange pensionister bor i den samme lejlighed, de har haft i årevis, og har aldrig overvejet boligstøtte — men nu kan de pludselig kvalificere sig.

Sådan finder du dit beløb — trin for trin

Wide shot of diverse group of young renters in a modern apar

Der er to veje til at finde ud af, hvad du kan få: et uforpligtende estimat eller en officiel ansøgning. De udelukker ikke hinanden — tværtimod giver det mening at starte med et hurtigt tjek, før du bruger tid på den fulde proces.

Trin 1: Saml dine oplysninger

Før du regner på noget, skal du have styr på:

  • Din månedlige husleje (uden varme og el, hvis de betales separat)
  • Boligens størrelse i kvadratmeter (står i lejekontrakten)
  • Antal personer i husstanden, inklusiv børn
  • Forventet årsindkomst for alle voksne i husstanden

Trin 2: Brug en beregner til hurtigt overblik

Med de fire oplysninger kan du indtaste tallene i en online beregner og få et estimat på sekunder. Det sparer dig for at læse lange vejledninger og giver en realistisk forventning, inden du går videre. Resultatet er vejledende — det endelige beløb fastsættes af Udbetaling Danmark, når de har verificeret dine oplysninger.

Trin 3: Søg officielt hos Udbetaling Danmark

Hvis estimatet viser, at du kan have ret til støtte, søger du via borger.dk med dit NemID eller MitID. Ansøgningen kræver, at du bekræfter dine oplysninger, og Udbetaling Danmark indhenter automatisk data om din indkomst fra SKAT. Du får typisk svar inden for få uger, og støtten udbetales månedsvis direkte til din NemKonto.

Trin 4: Tjek beregningen

Når du modtager afgørelsen, får du også en specifikation af, hvordan beløbet er beregnet. Gennemgå den — fejl sker, og det er dit ansvar at gøre opmærksom på dem. Har du oplyst forkerte tal, kan du risikere at skulle betale støtten tilbage.

Hvornår skal du opdatere din ansøgning?

Boligstøtte er ikke en engangsansøgning, du kan glemme. Beløbet reguleres løbende efter din indkomst, men visse ændringer skal du selv oplyse:

  • Flytning — du skal søge på ny ved ny adresse, også selvom du flytter internt i samme boligforening
  • Ændret husstand — hvis nogen flytter ind eller ud, skal du oplyse det (fx kæreste, voksne børn eller roommates)
  • Væsentlig indkomstændring — Udbetaling Danmark justerer automatisk ved årsskiftet baseret på SKAT-data, men hvis din indkomst ændrer sig markant midt på året (nyt job, fyring, barsel), bør du selv melde det
  • Huslejestigning — oplys det, så din støtte kan reguleres opad

Undlader du at oplyse ændringer, kan du ende med at skulle tilbagebetale støtte, du ikke var berettiget til. Omvendt kan du gå glip af penge, hvis du ikke melder, at din indkomst er faldet.

Typiske fejl og hvad du skal holde øje med

Nogle faldgruber går igen:

  • At antage man tjener for meget — mange opgiver på forhånd uden at regne på det. Især familier med børn kan have ret til støtte, selv ved almindelig indkomst.
  • At glemme at søge ved flytning — støtten følger ikke med automatisk. Du skal søge på ny.
  • At oplyse bruttoleje inkl. varme — det giver et forkert resultat. Brug den rene husleje.
  • At vente med at søge — støtten gives fra ansøgningstidspunktet, ikke bagudrettet. Hver måned du venter, er penge tabt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere en speciel situation — fx samboende med separate økonomier, midlertidig udstationering eller kollektiv — kan du kontakte Udbetaling Danmark direkte for vejledning.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få boligstøtte, hvis jeg bor i andelsbolig?

Ja, i visse tilfælde. Det afhænger af, om andelsboligforeningen er opført med offentlig støtte. Kontakt din boligforening eller Udbetaling Danmark for at få afklaret, om din bolig er omfattet.

Hvor lang tid tager det at få svar på en ansøgning?

Udbetaling Danmark behandler de fleste ansøgninger inden for to til fire uger. Hvis der mangler oplysninger, kan det tage længere. Du kan følge status på din ansøgning via borger.dk.

Påvirker formue min ret til boligstøtte?

Ja, en større formue kan reducere eller fjerne din støtte. Der er et fradrag, så mindre opsparinger ikke tæller med, men har du betydelig opsparing eller værdipapirer, skal du være opmærksom på det i beregningen.

Kan jeg søge boligstøtte, selvom jeg får andre ydelser som dagpenge eller kontanthjælp?

Ja, boligstøtte er uafhængig af andre offentlige ydelser og kan kombineres med dagpenge, kontanthjælp, SU og pension. Støtten er skattefri og modregnes ikke i andre ydelser.

Søren Rohde
Skrevet af
Søren Rohde
Skribent & redaktør · Digital Wave
Alle artikler →

Lignende artikler

Effektive måder at spare penge på boligudgifter
Effektive måder at spare penge på boligudgifter
25. mar 2026 · 8 min læsning
Nike Air Max 1: hvorfor den stadig er en klassiker og hvordan du styler den
16. mar 2026 · 10 min læsning
Sådan investerer du klogt som pensionist
6. okt 2026 · 10 min læsning
Tynd isolering i 2026: Hvad lambda-værdier, vakuumpaneler og aerogel reelt leverer – og hvornår det ikke er pengene værd
20. maj 2026 · 10 min læsning