Sådan investerer du klogt som pensionist

Annonce – sponsoreret indhold.

Når du skal investere som pensionist, handler det om at beskytte det, du har sparet op, og samtidig lade en del af pengene arbejde, så de kan følge med prisudviklingen. Det kræver ikke spekulation eller konstant overvågning. Det kræver en klar plan, en fornuftig spredning og et fast greb om, hvilke aktier der er værd at eje. Denne guide tager dig gennem rækkefølgen, du bør handle i: overblik, udvælgelse, spredning og en enkel vedligeholdelsesrutine.

Investere som pensionist: Derfor ændrer strategien sig

Som erhvervsaktiv har du tid på din side. Falder markedet, kan du vente, og din løn dækker udgifterne imens. Som pensionist ændrer det sig. Du lever af pensionsudbetalinger, folkepension og dine opsparinger, og et stort kursfald lige før du skal bruge pengene, kan gøre ondt. Derfor flytter fokus sig fra at jagte størst mulig vækst til at sikre stabilitet, overskuelighed og en jævn indtægt.

Det betyder ikke, at aktier er uden for billede. Du kan sagtens være pensionist i mange år, og en del af formuen skal måske stadig kunne følge med priserne i samfundet. Den del af pengene, du ikke skal bruge de nærmeste år, kan med rette placeres i langsigtet aktieinvestering. Her kan en screener, der samler værdiansættelse, finansiel sundhed og udbytteprocent ét sted, hjælpe dig med at sortere i selskaberne, inden du binder dine penge. Du slipper for at læse regnskaber fra bunden og kan nøjes med at sammenligne selskaber på nogle få, centrale målepunkter.

Typiske fejl i denne fase er at gå efter de højeste udbytter uden at spørge, hvorfor de er høje, at samle alt i få velkendte navne og at handle ud fra overskrifter og stemninger. Resten af guiden handler om at undgå netop de fejl.

Trin 1: Få overblik, før du køber noget

Inden du kigger på enkelte aktier, skal du kende dit eget grundlag. Brug en eftermiddag på følgende:

1. Dine faste indtægter: Hvad modtager du fra folkepension, arbejdsmarkedspension og eventuelle private ordninger? Pensionsinfo.dk giver et samlet overblik over dine pensionsordninger.
2. Dine faste udgifter: Bolig, forsikringer, mad, transport og sundhed. Læg også plads til rejser og børnebørn, hvis det er en del af dit liv.
3. Din buffer: Pengene til de næste par års udgifter, ud over de løbende indtægter, hører til på en sikker konto og ikke i aktier. Så er du ikke tvunget til at sælge, hvis kurserne falder.
4. Dit rolige beløb: Hvor stort et kursfald kan du kigge på uden at miste nattesøvnen? Svaret fortæller dig, hvor stor en del af formuen der må stå i aktier.

Der findes ikke et rigtigt procenttal for alle. Det afhænger af din alder, din økonomi, din bolig og din risikovillighed. Har du betydelige pensionsmidler eller en kompliceret situation, er det en god idé at tale med en uafhængig rådgiver om netop den del.

Trin 2: Vurder aktier med værdiansættelse, sundhed og udbytte

Når buffer og ramme er på plads, kommer selve udvælgelsen. Tre nøgletal er særligt nyttige for en forsigtig investor, og netop dem kan du filtrere på i ShareCurves screener. Her er data opdateret dagligt, og værdiansættelse, sundhed og udbytte vises på samme oversigt. Værdiansættelse og sundhed vises på en skala fra 0 til 10, og udbytte kan filtreres fra 0 % til 10 % og derover. Nogle af de avancerede områdefiltre kræver, at du logger ind eller låser dem op, så kig efter, hvad du har adgang til.

Valuation: Hvad betaler du for selskabet?

En fremragende virksomhed kan være en dårlig investering, hvis du betaler for meget. Værdiansættelsen peger på, om aktien er dyr eller billig i forhold til det, selskabet tjener og ejer. Tjek på siden, hvordan skalaen er defineret, så du ved, om et højt eller lavt tal er det gunstige. Brug det som sorteringsværktøj, ikke som endeligt svar.

Health: Kan selskabet klare dårlige tider?

For en pensionist er det vigtigere, at selskabet kan klare modvind, end at det vokser hurtigt. Sundhedsscoren giver et hurtigt overblik over selskabets finansielle styrke. Et selskab med svag økonomi kan blive tvunget til at skære i udbyttet, og så falder både din indtægt og ofte også kursen.

Dividend yield: Hvor meget udbetaler selskabet?

Udbytteprocenten viser, hvor meget selskabet betaler ud i forhold til aktiekursen. Et udbytte er dog aldrig garanteret. Selskaber kan sænke eller droppe det, og et usædvanligt højt udbytte skyldes ofte, at kursen er faldet, fordi markedet frygter problemer. Se derfor altid udbytte sammen med sundhed.

En praktisk fremgangsmåde: Start med at bruge hurtigfilteret Income, som peger på selskaber med fokus på udbytte. Skær derefter dem fra, hvor sundhedsscoren er lav, og sammenlign de resterende på værdiansættelse. Du står nu med en kort liste, du kan læse nærmere om, før du beslutter dig.

Udbytteaktier eller stabile selskaber: Find din balance

Mange pensionister tænker straks på udbytteaktier, fordi udbyttet minder om en løbende indtægt. Det er en forståelig tanke, men der er en fælde: Jagter du udbyttet alene, ender du let i selskaber, hvis forretning er under pres.

Det kan hjælpe at tænke i to grupper:

• Udbyttebetalere: Selskaber, der jævnligt deler overskud ud til aktionærerne. De giver en løbende indtægt, men udbyttet kan ændre sig.
• Stabile selskaber: Virksomheder med solid økonomi og forudsigelig forretning, som måske betaler et lavere udbytte, men ofte er mindre udsatte, når konjunkturerne vender.

Din balance afhænger af, om du har brug for pengene som løbende indtægt, eller om du kan nøjes med at lade dem stå. Har du nok at leve af, kan du vægte de stabile selskaber højere. Har du brug for et løbende tilskud, kan udbyttebetalere fylde mere, men kun hvis sundhedsscoren holder. Du kan også sælge en lille del af beholdningen en gang imellem i stedet for udelukkende at leve af udbytte. Husk, at udbytte beskattes som aktieindkomst. Skattestyrelsen har vejledning om reglerne, og de kan ændre sig, så tjek aktuelle satser, før du lægger dine planer.

Undgå at binde for mange penge i én sektor

Mange udbytteaktier ligger i de samme få brancher. Banker, forsyning, energi og forbrugsvarer går ofte igen på lister over udbytteaktier. Har du fem aktier fra samme sektor, ejer du i praksis én satsning fem gange. Rammer en lovændring, en renteændring eller en prisændring hele branchen, falder alle dine aktier samtidig.

Sådan spreder du risikoen i praksis:

1. Sæt en loft pr. selskab: Beslut på forhånd, hvor stor en andel af aktiedelen ét enkelt selskab højst må udgøre.
2. Sæt et loft pr. sektor: Brug sektorfilteret i screeneren til at se, hvor dine kandidater hører hjemme, så du ikke ender med en skæv fordeling.
3. Tænk på dit hjemmemarked: Din bolig, din pension og dine udgifter er allerede knyttet til dansk økonomi. Overvej selskaber i flere lande og valutaer.
4. Overvej fonde som supplement: Brede indeksfonde spreder pengene på mange selskaber på én gang og kræver mindre vedligeholdelse. De kan være en god kerne, mens enkeltaktier fungerer som supplement.

Husk at det ikke kun gælder aktier. Hvis din bolig, din pension og dine aktier alle afhænger af samme forhold, er du mere sårbar, end du tror.

Følg med i porteføljen uden at bruge al din tid

Du behøver ikke at åbne kursskærmen hver dag. Hyppig kontrol øger faktisk risikoen for at træffe forhastede beslutninger. En enkel rutine er nok:

• Hvert kvartal (cirka et kvarter): Slå dine aktier op i screeneren og se, om sundhedsscore, værdiansættelse eller udbytte har ændret sig markant, siden du købte.
• Én gang om året: Se på fordelingen. Er én aktie eller sektor vokset sig for stor? Så overvej at skære lidt ned. Tjek også, om din buffer stadig dækker de kommende års udgifter.
• Ved selskabsnyheder: Læs meddelelsen, hvis et selskab i din portefølje sænker udbyttet eller advarer om resultatet. Spørg dig selv, om grunden til, at du købte aktien, stadig holder.

Skriv gerne en kort note om, hvorfor du købte hver aktie, og hvad der ville få dig til at sælge. Så handler du på din plan og ikke på frygt, når kurserne svinger.

Sådan kommer du i gang uden dyr rådgivning

Du kan komme langt på egen hånd, hvis du går skridt for skridt:

1. Vælg, hvor pengene skal ligge. Sammenlign omkostninger hos banker og nethandelsplatforme. Se både på kurtage, depotgebyrer og valutaomkostninger. Forbrugerrådet Tænk har uafhængige sammenligninger og vejledning.
2. Undersøg skatteforholdene. Aktiesparekontoen har andre regler end et almindeligt depot. Skattestyrelsen oplyser om aktuelle regler, herunder indskudsgrænser og satser.
3. Start småt. Køb de første aktier for et mindre beløb, og se, hvordan det føles at eje dem, før du øger.
4. Byg listen i screeneren. Find kandidater med høj sundhed, rimelig værdiansættelse og et udbytte, der ikke virker for godt til at være sandt.
5. Skriv din plan ned. Beløb, sektorloft, kvartalsrutine og hvornår du sælger.
6. Brug rådgivning målrettet. Et enkelt møde med en uafhængig rådgiver om pension, skat og arv kan betale sig, også hvis du selv vælger aktierne.

Vær opmærksom på tilbud, der lover høj og sikker forrentning. Finanstilsynet advarer jævnligt mod investeringssvindel, og det er altid værd at tjekke, om en udbyder er registreret, før du overfører penge. Husk også, at denne guide er generel information og ikke personlig rådgivning. Aktier kan falde i værdi, og du kan miste en del af det investerede beløb.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget af min formue må jeg investere i aktier som pensionist?

Der findes ikke et tal, der passer til alle. Start med at sikre en buffer til de kommende års udgifter, og beslut dernæst, hvor store udsving du kan holde til. Er du i tvivl, så tal med en uafhængig rådgiver om din samlede situation.

Er udbytteaktier det sikreste valg for pensionister?

Ikke nødvendigvis. Udbytter kan sænkes eller droppes, og et meget højt udbytte kan være tegn på problemer. Kombinér udbytte med en vurdering af selskabets sundhed og værdiansættelse, og spred pengene over flere sektorer.

Hvor ofte skal jeg tjekke min portefølje?

For de fleste er en kort gennemgang hvert kvartal og en grundigere hver år nok. Hyppigere kontrol øger ofte kun risikoen for forhastede beslutninger.

Kan jeg investere uden en rådgiver?

Ja, mange gør det med en enkel plan, lave omkostninger og gode værktøjer. Tjek skatteregler hos Skattestyrelsen, brug uafhængige sammenligninger fra fx Forbrugerrådet Tænk, og overvej et enkelt rådgivermøde om pension og skat, hvis din situation er kompleks.