Annonce – sponsoreret indhold.
Når din hund klør sig hele tiden, skyldes det oftest parasitter som lopper, en allergi over for pollen, støvmider eller visse fodringredienser, eller en sekundær infektion i huden. Kløe er et symptom og ikke en diagnose, så årsagen finder du kun ved at udelukke mulighederne én ad gangen. Det starter med lopper og fnat, og derefter ser man på foder og miljø. Her er en systematisk fremgangsmåde, du kan følge sammen med din dyrlæge.
Hund klør sig hele tiden – sådan genkender du hudirritation
Almindelig kradsen efter en tur i skoven er normal. Det bliver et problem, når kløen er vedvarende eller forstyrrer hundens hvile. Typiske tegn er:
- Slikning og gnaven på poterne, ofte med rødbrune pletter i pelsen mellem tæerne.
- Gnidning af ansigt og krop mod tæpper, sofakanter og gulv.
- Gentagne ørebetændelser eller hovedrysten.
- Hårtab, røde pletter og skorper, især på mave, armhuler, lyske og bag ørerne.
- Kradsemærker og “hotspots”, våde og ømme hudområder.
Kløen mærkes også i hjemmet. Hår og skæl ligger på sofaen, hunden rasler med halsbåndet og kradser i gulvet midt om natten, og trægulve og dørkarme får mærker. Hvis hele husstanden er træt om morgenen, er det et tegn på, at kløen har fået lov at køre for længe.
Parasitter, foder eller pollen: de mest almindelige årsager
Der er tre hovedgrupper af årsager. Dyrlæger udreder dem som regel i en bestemt rækkefølge.
Parasitter
Lopper, lus, mider og fnat kan give kraftig kløe. Mange hunde er allergiske over for loppespyt, så ét enkelt bid kan udløse kløe i dagevis, selv om du aldrig ser en loppe. Parasitter udelukkes derfor først, typisk med dyrlægens anbefalede forebyggende middel.
Fødevareallergi og -intolerans
Fødevareallergi er en reaktion på et protein i maden, ofte okse, kylling, mejeriprodukter eller hvede. Den giver sjældent kun hudsymptomer. Nogle hunde har også løs mave, øgede toiletture eller tilbagevendende ørebetændelser. Den klassiske fejl er at skifte hovedfoder og samtidig fortsætte med de samme godbidder, tyggeben og rester, så allergenerne aldrig forsvinder.
Derfor anbefaler mange dyrlæger at starte med et fast hovedfoder og godbidder med enkelt protein, så du ikke tilføjer nye allergener undervejs. Det vigtigste er, at proteinet er et, hunden ikke har spist før.
Miljøallergi
Pollen, støvmider og skimmelsporer kan give atopisk dermatitis. Det mistænker man, hvis kløen er værst i bestemte årstider, eller hvis hunden klør mest efter gåture i græs, eller når støvet hvirvles op under rengøring. Miljøallergi og fødevareallergi kan også optræde samtidig, hvilket gør udredningen mere snørklet.

Sådan afslører en eliminationsdiæt en fødevareallergi
Blodprøver og spytprøver, der lover at finde fødevareallergi, anses blandt dyrlæger generelt ikke for pålidelige til at stille diagnosen. Den anerkendte metode er en eliminationsdiæt. Hunden får i en periode kun ét nyt protein og en kulhydratkilde, den ikke har fået før, eller et dyrlægeordineret hydrolyseret foder. Når kløen aftager, genindfører man de gamle fødevarer én ad gangen. Hvis kløen blusser op igen, har du fundet synderen.
Metoden kræver tålmodighed. Perioden varer typisk flere uger, ofte op mod otte uger eller mere, fordi huden skal have tid til at heles. Din dyrlæge afgør, hvor lang tid din hund skal have. Start aldrig en streng diæt på egen hånd med en hvalp eller en syg hund uden at tale med dyrlægen. Hvalpe har andre ernæringsbehov, og et ensidigt hjemmelavet foder kan mangle vigtige næringsstoffer.
Sådan gennemfører du eliminationsperioden derhjemme uden at miste træningen
Mange opgiver, fordi de ikke kan se, hvordan de skal belønne hunden uden at ødelægge diæten. Det kan lade sig gøre med lidt planlægning.
- Skriv alt ned. Notér hovedfoder, godbidder, tyggeben, tandpleje, kosttilskud og medicin med smag. Tjek ingredienslister for skjulte proteiner som kyllingefedt eller aroma.
- Vælg ét nyt protein. Det skal være et, hunden ikke har fået før, og dyrlægen kan hjælpe med valget.
- Brug samme protein til belønning. Hvis hovedfoderet er kanin, skal godbidderne også være kanin eller en del af den daglige ration.
- Træk godbidder fra dagsrationen. Læg små stykker til side fra morgenens portion, så vægten ikke stiger.
- Informer hele familien. Børn, naboer og hundepassere skal vide, at der ikke må gives rester eller snacks.
- Før en kløedagbog. Giv kløen en score fra 0 til 10 hver dag og notér, hvad der skete.
- Hold fast i de andre tiltag. Skift ikke loppemiddel, shampoo eller foder midtvejs, ellers kan du ikke tolke resultatet.
Træning behøver ikke stoppe. Du kan bruge små, bløde stykker som belønning i stedet for store godbidder, og lade en del af måltidet gå til søg og apportering i aktivitetslegetøj.

Hvilke snacks er sikre under en udredning?
Under en udredning er kortere ingredienslister bedre. Den sikre snack indeholder ét kødprotein og ingen tilsætningsstoffer, aromaer eller kornfyld. Kanin passer ofte godt, fordi mange hunde aldrig har fået det og det er et magert, mildt kød. Ingen snack kan dog garantere, at hunden ikke reagerer. Hvis din hund tidligere har fået kanin, bør du vælge et andet protein, for eksempel hest eller fisk, efter aftale med dyrlægen.
Hos Hundeparadiset er kaningodbidderne tørret kaninkød uden tilsætningsstoffer. Til træning er kaninkød i små tern og kaninsticks praktiske, fordi de kan deles i små stykker. Kaninører natur er en tyggesnack med længere tyggetid, men vælg dem uden pels, hvis hunden har en følsom mave. Pelsen er mere fiberrig og kan give løs mave hos nogle hunde. Tilbyd altid nye snacks i små mængder først, og vær opmærksom på, at tørret kød ikke må få lov at erstatte hovedmåltiderne.
Undgå under diæten:
- tyggeben og tyggerødder med ukendt indhold
- tandpleje- og lækkerbidder med kylling eller okse
- medicinindpakning i ost eller leverpostej
- smagsatte tilskud og tabletter uden at spørge dyrlægen
Hvornår skal du til dyrlæge – og hvad kan du gøre i hjemmet?
Kontakt dyrlægen, hvis hunden har åbne sår, kraftig lugt fra huden eller ørerne, tydelig smerte, eller hvis kløen forhindrer den i at sove og spise. Hudinfektioner med bakterier eller gær er almindelige og kræver behandling, uanset hvad den bagvedliggende årsag er. Hvis du forsøger at klare dig selv med en eliminationsdiæt, mens huden er inficeret, kan du fejlagtigt tro, at diæten ikke virker.
Du kan også gøre meget i hjemmet. Vask hundens liggeplads regelmæssigt ved den temperatur, som vaskemærket tillader. Støvsug hyppigt, tør poterne af efter gåture i pollensæsonen, og børst hunden, så hår og skæl ikke samler sig i sofaen. Det kurerer ikke allergien, men det nedsætter belastningen fra miljøallergener og gør det lettere at se, om kløen faktisk bliver mindre.
Næste gang din hund klør sig i løbet af natten, så lad være med bare at leve med det. Gå systematisk til værks: udeluk parasitter, få dyrlægens vurdering, og lav en ordentlig eliminationsperiode med få og velkendte ingredienser. Med en kløedagbog og de rigtige belønninger får du et svar, du kan bruge.