Flyttefirma eller flytte selv: hvad betaler sig egentlig?

Når du skal flytte til en ny bolig, står de fleste danskere før eller siden med spørgsmålet: skal man vælge et flyttefirma eller flytte selv? Svaret afhænger af langt mere end den pris, der står på tilbuddet fra flyttefirmaet, for når man regner tid, fysisk slid, lejet udstyr og risikoen for skader med i regnestykket, viser det sig ofte, at den billigste løsning på papiret ikke er den billigste i virkeligheden.

Flyttefirma eller flytte selv: hvad betaler sig egentlig?

Spørgsmålet om flyttefirma eller flytte selv handler i bund og grund om, hvordan du vægter penge, tid og fysisk energi. Nogle familier har hverken biler, venner med ledig tid eller overskud til at bære tunge møbler ned ad trapper, mens andre har et netværk og en trailer stående, som gør det oplagt at klare flytningen selv. Der findes ikke ét rigtigt svar, men der findes en række faktorer, du bør kende, inden du beslutter dig.

Flytning er en af de situationer, hvor mange danskere undervurderer det samlede ressourceforbrug. Det er ikke kun flyttefirmaets regning, du skal sammenligne med prisen på en lejet varevogn. Du skal også tage højde for forsikring, risiko for skader på møbler og bolig, tidsforbrug, og hvor meget fysisk belastning du og dine hjælpere reelt kan klare uden at komme til skade. I de følgende afsnit gennemgår vi tallene, de skjulte poster og de situationer, hvor det ene eller det andet valg typisk giver bedst mening.

Hvad koster et flyttefirma typisk

Prisen på et flyttefirma afhænger primært af tre faktorer: boligens størrelse, afstanden mellem adresserne og hvor meget service du køber. De fleste flyttefirmaer i Danmark tilbyder forskellige pakker, hvor du enten kan vælge ren transport eller en fuld pakkeløsning, hvor firmaet også står for nedpakning, bæring og opsætning af møbler.

Som udgangspunkt kan du forvente følgende prisniveauer for en flytning inden for samme by eller region:

• Etværelses lejlighed: typisk 3.500 til 6.000 kroner
• To til tre værelses lejlighed: typisk 6.000 til 10.000 kroner
• Rækkehus eller mindre villa: typisk 9.000 til 15.000 kroner
• Stor villa eller flytning over længere afstand: 15.000 kroner og opefter

Priserne stiger naturligvis, hvis du bor i en lejlighed uden elevator, hvis der er lang bæreafstand til flyttebilen, eller hvis flytningen foregår i weekender og højsæson, hvor efterspørgslen er størst. Mange flyttefirmaer tilbyder også tillægsydelser som nedpakning af hele boet, flyttekasser til udlejning, opbevaring og forsikring af indboet under transporten. Disse tillæg kan hurtigt lægge et par tusinde kroner oveni grundprisen, men de kan også spare dig for både tid og bekymringer.

Det er en god idé at indhente mindst tre tilbud fra forskellige flyttefirmaer, inden du vælger. Mange firmaer tilbyder en gratis besigtigelse af boligen, hvor de kan give et mere præcist tilbud baseret på mængden af indbo. Du bør altid sikre dig, at firmaet har en lovpligtig forsikring, og at det fremgår klart af tilbuddet, hvad der er inkluderet, så du undgår ubehagelige overraskelser på fakturaen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler altid at få tilbud på skrift og tjekke, om firmaet er medlem af en brancheorganisation, inden man indgår aftale.

De skjulte udgifter ved at flytte selv

Mange tænker, at det er gratis eller næsten gratis at flytte selv, fordi man “bare” skal låne en trailer og få hjælp fra familie og venner. I praksis viser regnestykket ofte noget andet, når alle udgifter bliver talt med.

Leje af bil eller trailer

En lejet varevogn eller flyttetrailer koster typisk mellem 500 og 1.500 kroner for et døgn, afhængigt af størrelse og udlejer. Dertil kommer brændstof, som hurtigt løber op, hvis du skal køre flere ture frem og tilbage mellem den gamle og den nye bolig. Husk også, at mange udlejningsfirmaer kræver et kørekort til den pågældende køretøjskategori, og at der ofte er en selvrisiko ved skader.

Flyttekasser og emballage

Flyttekasser, bobleplastik, tape og møbelbeskyttelse er en udgift, som ofte overraskes mange. Et gennemsnitligt husstand bruger mellem 30 og 60 flyttekasser, og hver kasse koster typisk 10 til 25 kroner, hvis du køber nyt. Samlet kan emballage alene løbe op i 500 til 1.500 kroner.

Forsikring og risiko for skader

Når et professionelt flyttefirma transporterer dine ting, er indboet som regel dækket af firmaets erhvervsforsikring. Flytter du selv, er det din egen indboforsikring, der skal dække eventuelle skader, og mange policer har undtagelser eller lave dækningsgrænser i forbindelse med flytning. Skader på møbler, hårde hvidevarer eller bygningen selv, som for eksempel ridser i gulve og dørkarme, kan nemt koste flere tusinde kroner at udbedre, hvis uheldet er ude.

Tabt arbejdsfortjeneste og ekstra hjælpere

Hvis du eller dine hjælpere skal tage fri fra arbejde for at bære møbler, er det reelt en udgift, selvom den ikke fremgår af nogen faktura. Mange glemmer også, at det er god skik at byde på mad og drikke til dem, der stiller op og hjælper, hvilket også er en udgift, der tæller med i det samlede regnskab.

Når man lægger disse poster sammen, nemlig lejet transport, emballage, forsikringsrisiko og tabt tid, viser det sig ofte, at en selvflytning for en mellemstor lejlighed reelt koster mellem 2.000 og 5.000 kroner, selv uden professionel hjælp. Det er stadig billigere end et flyttefirma i mange tilfælde, men forskellen er typisk mindre, end man først regner med.

Tidsforbrug og fysisk belastning

Udover de rent økonomiske overvejelser er tidsforbrug og fysisk belastning to af de faktorer, der oftest bliver undervurderet, når man planlægger en flytning selv.

En gennemsnitlig flytning af en to til tre værelses lejlighed tager et professionelt flyttehold typisk mellem tre og seks timer, fordi de har rutine, det rette udstyr som flyttevogne, bæreseler og glideplader, samt erfaring med at pakke og læsse effektivt. Flytter du selv med et par venner, kan den samme opgave sagtens tage en hel weekend, når man medregner nedpakning, læsning, transport, aflæsning og oprydning.

Den fysiske belastning er et punkt, der fortjener særlig opmærksomhed. Tunge møbler, hårde hvidevarer og flyttekasser fyldt med bøger kan let veje over 20 til 30 kilo per enhed. Forkerte løfteteknikker eller for mange gentagne løft uden pauser øger risikoen for ryg og skuldreskader markant. Arbejdstilsynet anbefaler, at man undgår at løfte mere end man kan klare med en korrekt teknik, og at man altid bruger hjælpemidler som sækkevogn eller løftestropper ved tunge genstande. Professionelle flyttefolk er trænet i at løfte korrekt og bruger ofte udstyr, som private sjældent har adgang til, hvilket mindsker risikoen for skader betydeligt.

Hvis du har smerter eller en i forvejen svækket ryg, bør du altid søge læge, hvis du oplever vedvarende smerter efter tunge løft, da forkert håndtering kan forværre eksisterende skader.

Tiden spiller også en rolle i forhold til, hvor meget stress en flytning medfører. En flytning, der trækker ud over flere dage på grund af manglende udstyr eller for få hænder, kan opleves langt mere belastende end en hurtig, professionel løsning, der er overstået på en enkelt dag. Det gælder især, hvis man samtidig skal tage hensyn til børn, husdyr eller en stram tidsplan i forhold til overtagelse af den nye bolig. Har du børn med i flytteprocessen, kan du finde konkrete råd i artiklen 7 tips til at flytte med små børn uden kaos, som netop handler om at holde overblikket, når flytningen involverer hele familien.

Hvornår kan det bedst betale sig at flytte selv

Selvom et flyttefirma ofte er den mest bekvemme løsning, er der flere situationer, hvor det stadig giver god mening at klare flytningen på egen hånd.

• Kort afstand: Bor du få kilometer fra din nye bolig, mindsker det både tidsforbrug og brændstofudgifter betydeligt, og det bliver lettere at køre flere ture, hvis der er behov for det.
• Lille mængde indbo: En studielejlighed eller en etværelses bolig med begrænset møblement kan ofte flyttes på en enkelt eftermiddag med en lille trailer og et par hjælpere.
• Adgang til gratis eller billig trailer: Har du selv en trailer, eller kender du nogen, der kan låne dig en gratis, falder en stor del af udgiften væk med det samme.
• Fleksibel tidsplan: Hvis du ikke er presset af en bestemt overtagelsesdato, kan du sprede flytningen over flere dage og dermed undgå den mest intensive fysiske belastning på en enkelt dag.
• Godt netværk af hjælpere: Har du familie eller venner, der gerne stiller op, og som er fysisk i stand til at bære tungt uden risiko for skader, reduceres både omkostninger og tidsforbrug markant.

Omvendt bør du overveje et flyttefirma, hvis du har meget indbo, bor i en lejlighed uden elevator, skal flytte over en længere afstand, eller hvis du simpelthen ikke har tid og overskud til selv at stå for hele processen. Det samme gælder, hvis du har værdifulde eller skrøbelige genstande som klaver, antikke møbler eller store hårde hvidevarer, hvor risikoen for skader ved selvtransport er betydelig.

Ligesom man ved større økonomiske beslutninger, for eksempel når man overvejer Andelsbolig eller ejerbolig: hvad betaler sig på sigt?, bør vælge ud fra en helhedsvurdering frem for kun at se på prisen her og nu, gælder det samme princip ved valget mellem flyttefirma og selvflytning. Det handler om at se på den samlede værdi af tid, tryghed og økonomi, ikke kun det tal, der står på den første regning. Det er samme type afvejning, man kender fra andre valg i hverdagen, for eksempel når man skal vurdere, om All inclusive eller selvforplejning, hvad betaler sig? på en rejse, hvor bekvemmelighed og kontrol skal vejes op mod prisen.

Et praktisk kompromis: delvis hjælp

Mange danskere vælger i dag en mellemløsning, hvor de selv pakker og flytter de lettere ting, men hyrer et flyttefirma eller enkelte bærehjælpere til de tunge møbler og hårde hvidevarer. Denne løsning kan reducere prisen betydeligt i forhold til en fuld pakkeløsning, samtidig med at den mindsker den fysiske belastning og risikoen for skader på de tungeste genstande. Flere flyttefirmaer tilbyder i dag timebaseret bærehjælp uden transport, hvilket gør det muligt at skræddersy løsningen efter behov og budget.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid før flytning bør man bestille et flyttefirma?

Det anbefales at bestille et flyttefirma mindst tre til fire uger i forvejen, især hvis flytningen falder i en weekend eller i periodens travle måneder som sommeren og slutningen af måneden. Jo tidligere du booker, desto større er chancen for at få det ønskede tidspunkt og eventuelt forhandle en bedre pris, da mange firmaer har begrænset kapacitet i de mest populære perioder.

Kan man trække udgifter til flyttefirma fra i skat?

Som udgangspunkt kan private ikke trække udgifter til et flyttefirma fra i skat, medmindre flytningen sker som følge af jobskifte over en vis afstand, hvor visse erhvervsmæssige flytteudgifter i særlige tilfælde kan være fradragsberettigede. Reglerne er specifikke, så det er en god idé at undersøge din konkrete situation på Skattestyrelsens hjemmeside, inden du forventer et fradrag.

Er det billigere at flytte i hverdage end i weekender?

Ja, mange flyttefirmaer har lavere priser på hverdage, da efterspørgslen typisk er størst fredag til søndag samt omkring den første og sidste i måneden. Kan du lægge flytningen midt i ugen eller midt i måneden, kan du ofte opnå en mærkbar besparelse, samtidig med at firmaet har bedre tid og mere fleksibilitet til at planlægge opgaven.

Hvad gør man, hvis møbler bliver skadet under flytningen?

Hvis du bruger et flyttefirma, bør skaden anmeldes med det samme til firmaets forsikring, og du bør dokumentere skaden med billeder. Flytter du selv, er det din egen indboforsikring, der eventuelt dækker, afhængig af police og dækningsgrad. Det er altid en god idé at gennemgå forsikringsvilkårene, inden flytningen finder sted, så du kender dine rettigheder, hvis uheldet er ude.